382 boliger til salg i Aabenraa

Aabenraa kommunes øverste ledelse er kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik.

I Aabenraa kommune har vi i øjeblikket 382 boliger til salg.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

382 boliger til salg i Aabenraa kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Fremhævede

Andre

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Signalement af Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har cirka 60.000 indbyggere og med et areal på 942 km2, er kommunen landets arealmæssigt ottendestørste. Hovedbyen er Aabenraa, mens de større oplandsbyer er Rødekro, Tinglev, Padborg og Kruså. Med landets længste landegrænse og motorvej E45 som ho­ved­færds­elsåre er Aabenraa Kommune Danmarks væsentligste grænsekommune. 60 procent af al lastbiltrafik ud og ind af landet passerer græn­se­over­gan­ge­ne i kommunen.
Aabenraa Kommune har en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Her er der rig mulighed for at dyrke sejlsport og bade ved nogle af kommunens mange strande. I 2009 fik ni badestrande i Aabenraa Kommune Det Blå Flag.

Det vil Aabenraa Kommune gerne være kendt for

Aabenraa Kommune er med sin unikke beliggenhed ved grænsen til Tyskland og sin humørfyldte og stolte sønderjyske befolkning et attraktivt sted for både bosættere og virksomheder.
Aabenraa Kommune har meget at byde på. Kommunen har en velfungerende infrastruktur i forhold til både person- og godstransport samt et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft, herunder også muligheden for at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere fra Tyskland i pendlerafstand.
Det årlige rådighedsbeløb er i Aabenraa Kommune knap 2 ½ gange højere end i København. (Kilde: Penge og Privatøkonomi nr.2, 2008), og for bosættere er der attraktive boliger til kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge priser.

Det vil Aabenraa Kommune gerne vise frem

Aabenraa ligger midt i naturen. Store bøgeskove i alle nuancer af grønt, dybe fjorde med små maleriske vige, bakkede landskaber med krat og levende hegn, tyste blanke skovsøer, små krogede landeveje med friske blomstrende grøftekanter … sådan er Aabenraa - egnen. Den danske natur når den er allersmukkest. Naturen I regionen byder på et væld af muligheder. Her er både plads til den lille familie og den garvede vandrer. Der er ingen grund til at ligge på den lade side under en ferie på Aabenraa egnen – der er masser af ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der.
Fra Aabenraa er der hele året rundt mulighed for at komme med en fiskekutter ud og fiske eller på en udflugtstur på Aabenraa Fjord.
Aabenraa egnen er ligeledes et dejligt område for cyklister. Overalt i området findes der afmærkede cykelruter, hvad enten man ønsker at cykle ad små lokale veje, langs Hærvejen eller hele Sønderjylland rundt på kryds og tværs.
Har man lyst og energi til at dyrke sportslige aktiviteter, som f.eks. svømning, bowling, kegling, squash, tennis, ridning eller golf er man altid velkommen til at benytte områdets mange sport­s­fa­ci­li­te­ter.