Andet at forhandle om end prisen

Det kan betale sig at tænke lidt alternativt, når man skal gøre en god bolighandel.

For mange boligsælgere kan det være svært at gå under en bestemt pris – uanset mar­keds­for­hol­de­ne. Det gælder især, hvis et købstilbud ligger under, hvad sælger skylder i ejendommen, så handlen ville ende med et underskud for sælger. Derfor kan det være en fordel at tænke andre ting med i handel og ikke kun fokusere på pris og over­ta­gel­ses­dag.

Alternativer at forhandle om

Det er oplagt at inddrage gardiner og persienner i handlen, da de jo netop er tilpasset den pågældende ejendom. Også møbler, hårde hvidevarer, andet indbo og ikke mindst havemøbler mv. kan være oplagt at forsøge at få en aftale om. Når det drejer sig om sommerhuse, har vi også set, at en båd bliver en del af aftalen mellem køber og sælger.

Tænk også gerne både købers og sælgers situation ind i forhandlingen; kommer køber fra en lejlighed og skal flytte i hus, giver det f.eks. stor værdi at få haveredskaber, plæneklipper, motorsave osv. med i handlen. Omvendt kan det for en sælger, der skal videre i lejlighed og ikke får brug for haveredskaber fremover, være oplagt at lade disse ting indgå i handlen – det giver stor værdi til begge parter.

Økonomisk og fysisk overtagelse

Det kan også være muligt at forhandle om den økonomiske kontra den fysiske overtagelse. Hvis det ikke haster for sælger at få frigivet pengene efter handlen, kan man nemlig forsøge at skubbe den økonomiske overtagelse; dvs. datoen for, hvornår køber betaler for boligen og hjemtager sine lån.

Hvis der f.eks. er 6 måneder imellem de to datoer, kan køber give en højere pris til sælger, da de i de 6 mdr. vil spare bl.a. renter, afdrag og ejendomsskat. Køber man f.eks. for 3 mio. og låner 80 pct., vil besparelsen på et lån med fast rente og afdrag være omkring 70.000 kr. På den måde kan man få enderne til at mødes, hvor sælger får en pris, han eller hun kan gå med til, samtidig med at køber sparer de penge, man ellers ønskede at give mindre for ejendommen. Det betyder altså et mindre økonomisk afslag til sælger og en stor sparret omkostning for køber.

Det er dog vigtigt at bruge sin køberrådgiver og ejendomsmægler til at rådføre sig om konsekvenser, fordele og ulemper ved en sådan forhandling, så man er sikker på at få belyst alle sider.

Hør din mægler om mulighederne

Når enderne skal mødes, gælder det derfor ofte for både køber og sælger om at se muligheder frem for begrænsninger og lande en aftale, som begge parter er tilfredse med. Under alle omstændigheder er det altid tilladt at spørge ejen­doms­mæg­le­ren, om der er mulighed for at indgå aftale med sælger om at lade andre emner indgå i købsaftalen.

Find mægler

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i din bolighandel, er du velkommen til at kontakte din lokale mægler.

Find mægler

Gør sommerhuset mere attraktivt at leje ud

Ener­gi­renove­ring kan gøre sommerhuset mere attraktivt for både gæster og husejere uden for højsæsonen. Hånd­vær­ker­fradra­get giver op til 9.000 kr. pr. person i 2026 til f.eks. bedre isolering, nye vinduer og varmepumpe. Udlejes huset gennem et bureau, er de første 51.600 kr. af lejeindtægten skattefri i 2027. Mærk­nings­ord­nin­gen Koglemærket gør det samtidig lettere for lejere at finde feriehuse med lavt energiforbrug.

  • Sommerhus
Læs artikel

Som­mer­hus­drøm­men lever - især når du rammer 50 år

Som­mer­hus­sal­get holder sig ifølge de nyeste tal fra Boligsiden (dags dato) på et højt niveau, men særligt én aldersgruppe skiller sig ud blandt dem, der drømmer om et fritidshus. En undersøgelse i EDCs køberkartotek viser, at fire ud af fem på jagt efter sommerhus er 50 år eller ældre.

  • Markedsudvikling
Læs artikel

Mangler dit barn et sted at bo?

Godt hvert fjerde førstegangskøb i landets største studiebyområde skete med økonomisk hjælp fra forældrene. Forældrekøb, hjælp til udbetalingen eller huslejen og fa­mi­lie­over­dra­gel­se er tre veje til en bolig til dit barn. En bolig kan overdrages i familien til op til 20 pct. under den offentlige vurdering. Se mere om skattereglerne, hvis du vil give dit barn tilskud til huslejen, og om muligheder for at søge boligstøtte.

  • Boligskat
Læs artikel