497 boliger til salg i Køge

Køges ligger med sin placering kun 40 km syd for København giver mange fordele. Byen er en integreret del af ho­ved­stads­om­rå­dets erhvervsliv. Og samtidig er byen tilpas langt væk fra metropolen til at have sin egen identitet, der understøttes af et aktivt kultur- og foreningsliv. Hertil kommer, at byen er et trafikalt knudepunkt. Motorvejene sikrer forbindelsen mod nord, vest og øst, og der er et veludbygget jernbanenet med regionaltog og S-tog.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

497 boliger til salg i Køge kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Fremhævede

Andre

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Signalement af Køge Kommune

Køge Kommune er dannet ved en sammenlægning af gl. Skovbo og gl. Køge Kommuner. Der bor ca. 57.000 mennesker i Køge Kommune, som består af områderne Borup, Ejby, Bjæverskov, Gørslev, Vemmedrup, Køge Nord (Ølby og Ølsemagle), Køge Bymidte, Ll. Skensved, Lellinge, Algestrup, Herfølge og Hastrup. Kommunens samlede areal er på 25.600 ha.

Køge Kommune er ikke blot privilegeret ved at ligge tæt på hovedstaden, men er samtidig omgivet af skøn natur. Skovboegnens ka­rak­te­ri­sti­ske landskab med herregårde, marker, landsbyer og skove samt Køge Å og skovene ved Køge Ås indbyder til ture ud i det blå. Det samme gør de smukke strande nord og syd for Køge Havn.

Det vil Køge Kommune gerne være kendt for

Gennem tiderne har Køge været kendt som en stærk og traditionsrig in­du­stri­kom­mu­ne, hvor store virksomheder har ført an i kommunens udvikling. Det gør de stadig. Men i disse år oplever vi samtidig en betydelig vækst inden for blandt andet service, handel, transport og logistik, hvor nye virksomheder i alle størrelser skyder op. Denne vækst er utrolig positiv, for de nye virksomheder rummer både mange styrker og mange ud­vik­lings­po­ten­ti­a­ler.

Vores aktive boligpolitik sikrer, at kommunens boliger opfylder nutidens krav og er rettet mod fremtiden. Samtidig er boligerne rent arkitektonisk i over­ens­stem­mel­se med det omgivende miljø. Det skaber boligområder, der danner rekreative rammer for borgernes trivsel - og hvor der er boliger for enhver smag.

Det vil Køge Kommune gerne vise frem

I Køge Kommune har vi mange seværdigheder og muligheder for oplevelser.

Køge by er præget af handel og kultur. Køge Torv og bymidte er altid et besøg værd. Der er gode shop­pe­mu­lig­he­der med modebutikker og de­li­ka­tes­se­bu­tik­ker på torvet og i de små gader og baggårde i den gamle bymidte.

Byen har derfor mange attraktioner at byde på - og mindst to historiske Dan­marks­re­kor­der. Bl.a. det ældst fungerende Rådhus fra ca. 1552 og det ældst daterede bin­dings­værks­hus fra 1527. Men Køge lever nu ikke kun i fortiden. Kommunen er kendt for at have et rigt kultur- idræts- og fritidsliv, hvor der er alsidige og spændende tilbud til langt de fleste kultursjæle.

I Køge Kommune er naturen også lige uden for døren, du kan bare springe ud i den. Hvis du vil gå ture på Køge Ås, sejle i kano på Køge Å eller bruge lidt tid på at studere fugle ved Staunings Ø ved Køge Nord, så er mulighederne her. Du kan også bruge en af de mange strande til ture, aktiviteter eller bare at nyde vandet og solen