536 boliger til salg i Bornholm

Øen har en kyststrækning på 158 kilometer og er kendetegnet ved en fantastisk naturrigdom. Bornholm er landets mest skovrige, med Danmarks tredjestørste skov Almindingen midt på øen. Derfor er det også meget naturligt at en stor del af de mest eftertragtede fritids og sommerhuse ligger på Bornholm. Øen kaldes for solskinsøen, hvilket tiltrækker massevis af turister i hele sommerhalvåret. Men også i vinterhalvåret er Bornholms natur smuk og de gamle villaer i de små gader er med årene blevet mere og mere eftertragtet.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

Signalement af Bornholms Regionskommune

I den sydlige del af Østersøen, 145 kilometer fra København, 37 kilometer fra Sverige, 88 kilometer fra Tyskland og 90 kilometer fra Polen finder man Bornholm, der har en samlet størrelse på 587 kva­drat­ki­lo­me­ter.

Skov, strand, klipper og idylliske byer samt ikke at forglemme de helt enestående højlyngs­om­rå­der er sammen med vandfaldene og sprækkedalene ka­rak­te­ri­sti­ske for Bornholm. Foråret kommer til Bornholm lidt senere end det øvrige land. Til gengæld er de solopvarmede klipper med til at give øen et langt, smukt efterår med temperaturer, der gør badning til en fornøjelse langt ind i september.

Bornholms Regionskommune har et stærkt kultur-, idræts- og fritidsliv.

Vi har et meget stort antal kul­turin­sti­tu­tio­ner og mere end 250 folkeoplysende foreninger. Vi har aktive bor­ger­for­e­nin­ger over hele øen, levende biblioteker og en god musik- og billedskole.

Det vil Bornholms Regionskommune gerne være kendt for

Bornholm er en bæredygtig dansk region i Europa.

Bornholm er kendetegnet ved en afbalanceret udvikling, der sker med respekt for Bornholms særegne natur, for øens befolkning og dens levende by- og landmiljøer.

Bornholms Re­gions­kom­mu­nes virke er baseret på dialog, åbenhed og medindflydelse.

Det vil Bornholms Regionskommune gerne vise frem

Bornholm er i sig selv en attraktion. Men øen har også en perlerække af attraktioner med forskellige temaer - noget for enhver smag, også din. Natur, kunst, middelalder, historie, landbrug, keramik, sommerfugle, rovfugle - og meget, meget mere.

Vi skal ikke afgøre, hvad der for dig er værd at se rundt omkring i det bornholmske landskab. Men vi vil da gerne give dig et par ideer med på vejen.

Er du historie-interesseret er her spor af de tidligste tider i form af jættestuer, hel­le­rist­nin­ger, runesten, borge, skanser, bunkers - og meget meget mere. Museer og udstillinger er der også masser af.

Er du til bygninger, byer og arkitektur findes der alt fra Utzons vandtårn til Henning Larsens NaturBornholm. På Bornholm er også et bredt udvalg af attraktioner og forlystelser som eksempelvis de berømte røgerier og rundkirker, Hammershus, Hel­lig­dom­s­klip­per­ne, Bornholms Mid­delal­der­cen­ter, Chri­sti­an­sø­far­ten, Bornholms Rovfugleshow og Bornholms Kunstmuseum – for bare at nævne nogle.

Er du til spi­se­op­le­vel­ser i en helt særlig klasse, så byder Bornholm både på traditioneller fisk fra det lokale røgeri og store gour­me­top­le­vel­ser med base i de lokale råvare. Mulighederne er mange og for både store og små, men absolut en oplevelse værd.

Sidst, men ikke mindst er Bornholms vidunderlige natur en seværdighed i sig selv med masser af variation og sjældenheder.