Beskyt dit hjem mod smeltevand: Fem effektive råd, når sneen smelter
Når temperaturen stiger, og sne og is begynder at smelte, er det vigtigt at undgå potentielle skader på dit hjem. Vi har samlet fem gode råd:
1. Fjern sneen omkring huset og muren
Det er vigtigt at fjerne store mængder sne, der ligger tæt på soklen og fundamentet, mens det stadig er frostvejr. Hvis sneen ikke fjernes, kan det, når det tør, forårsage vandskader og fugtproblemer på ydermuren.
2. Vær opmærksom på istapper
Fjern istapper med en lang kost for at undgå, at de falder ned og rammer personer, når de smelter.
3. Fjern sne på loftet
Gennemgå loftet for sne, og fjern det straks. Smeltet sne kan forårsage vandskader, som normalt ikke dækkes af forsikringsselskaber. Sneen kan nemt fjernes med en kost og fejebakke.
4. Fjern sne fra taget og tjek tagrender
Fjern sne på taget, hvis der ligger meget. Meget sne kan nemlig forhindre, at vandet kan passere i tagrenden, så smeltevandet i stedet løber over kanten og ned på huset.
Tjek samtidig, om boligens tagrender og nedløb er frie for frost- og isklumper samt snavs eller blade. Det er med til at sikre, at smeltevandet kan løbe væk fra huset.
5. Forebyg oversvømmelse
Hvis din bolig har en niveaufri indgang uden trapper, er det vigtigt at tage sine forholdsregler mod oversvømmelse. I sådanne tilfælde er det en god ide at installere afløbsriste mellem husets indgange for at sikre, at området omkring boligen skråner væk fra huset.