Hvad betyder principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug?

Regeringen of­fent­lig­gjor­de de længe ventede principper for en ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug i slutningen af sidste år. Ny regulering implementeres i 2027 og går kort sagt fra kvælstofkvoter til ud­led­nings­kvo­ter – altså fra at regulere, hvor meget gødning der må tilføres markerne, til at regulere, hvor meget kvælstof der faktisk må udledes fra markerne til kystvandet.

Den nye regulering kommer på baggrund af en gammel forpligtigelse til at opfylde EU’s van­dram­me­di­rek­tiv, hvor bl.a. kvæl­sto­f­ud­va­sk­nin­gen til søer, vandløb og havområder skal reduceres. Eutrofiering (Kvæl­stof­foru­re­ning) skal således mindskes, hvilket i teorien vil medføre lavere iltsvind. Den nye regulering skal reducere udledningen af kvælstof til kystvandene med 9.600 ton, hvor den nuværende ”målrettede regulering” har reduceret udledningen med 3.500 ton.

Mathias Næsby, planteavls- og ESG-rådgiver, AgriAdvice, siger: ”Kvæl­stof­re­gu­le­rin­gen bliver en helt ny måde at regulere landbrugets kvæl­sto­fud­bring­ning på. I stedet for at tildele kvoter til de enkelte afgrøder tildeles ud­led­nings­kvo­ter i stedet efter jordens retention og kystvando­plan­det, som kvælstoffet udledes til. Reguleringen blev vedtaget i december 2025 som en ’rammelov’, hvor omfanget og modellen er fastlagt. Men der er fortsat mange usikkerheder i reguleringen, som vil blive afklaret frem mod 1. januar 2027, hvor den træder i kraft.”

”SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) vil offentliggøre en be­reg­nings­plat­form i september 2026, hvori ud­led­nings­kvo­ter­ne skal beregnes. Det giver udfordringer for landmanden i marken, da dyrkningsåret 2027 allerede er fastlagt ved valg af vinterafgrøder og efterafgrøder etableret efter høsten i august 2026. Det stiller altså landmanden overfor en del udfordringer, da reglerne betyder, at vi så at sige asfalterer, mens vi kører. Meget er altså stadig uvist, og derfor anbefaler SEGES fx at lave korte for­pagt­nings­af­ta­ler i op­starts­pe­ri­o­den.”

Forskellige ud­led­nings­kvo­ter
Niels-Kristian Eskelund Knudsen, fagchef Planteavl, LNH, siger: ”Kvæl­stof­re­gu­le­rin­gen går fra en inputbaseret regulering til en outputbaseret regulering, hvor et kystvands­o­pland får en samlet mængde kvælstof, der må udledes til et kystvandopland. Den samlede mængde fordeles blandt landbrugerne i kystvando­plan­det efter deres jords retention, til bedriftskvoter. Det betyder, at to udefra set ens landbrug med samme dyrk­nings­sy­stem fx kan have forskellige ud­led­nings­kvo­ter, grundet jordens evne til at tilbageholde kvælstof (retention).”

”Ydermere vil re­ten­tions­kor­te­ne blive opdateret hvert år på baggrund af etablerede kollektive virkemidler (fx minivådområder), samt ændringer i modellen. Det kan altså betyde, at re­gu­le­rings­tryk­ket kan variere fra år til år. Det må dog forventes med alt det arbejde, der er lagt i den nye kvæl­stof­re­gu­le­ring, at modellen er så nøjagtig som muligt, og at det vil minimere graden af de udsving, vi tidligere har oplevet.”

Værdien af landbrugsjord?
Men hvad betyder det umiddelbart for værdien af landbrugsjord? Niels-Kristian Eskelund Knudsen, LNH, siger: ”Vi forventer ikke, at værdien vil falde på jord og land­brugs­e­jen­dom­me set fra vores bord som plan­teavls­kon­su­len­ter. De danske landmænd er normalt gode til at omstille sig ny lovgivning, men det vil i den grad påvirke arbejdet i marken. Men ingen tvivl om, at kon­so­li­de­rin­gen i branchen vil fortsætte. For de fleste landmænd vil det altid være godt at købe mere jord, da de som udgangspunkt bliver bedre stillet og kan arbejde mere fleksibelt med mere jord og opnå synergier og stor­drifts­for­de­le. På nuværende tidspunkt vil det ikke umiddelbart påvirke prisen på jord og land­brugs­e­jen­dom­me synderligt, men nogle områder vil dog blive mere påvirkede end andre, men der er forskellige virkemidler til at afhjælpe dette.”

Hvilke tiltag vil hjælpe?
Mathias Næsby, AgriAdvice, supplerer: ”Ejendomme med en lav retention vil få en relativ lavere kvælstofkvote end ejendomme med høj retention. Men er den jord med lav relation så mindre værd? Både ja og nej, da braklægning af jorden vil være et stærkt virkemiddel. Braklægning af jorde med lav retention giver en større kvote til at fordele på ens øvrige arealer end braklægning af jorde med høj retention. Dyrkning af jord med lav retention bliver dog udfordret i områder med en hård regulering.”

”Man kan dog lave en række tiltag, som kan reducere udledningen til kystvando­plan­det, herunder: Afgrødevalg, sædskifte, efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning, præcisions tildeling af gødning og reduceret kvælstof tilførsel. Planen er samtidigt, at reguleringen skal udfases, når udledningen i kystvands­o­plan­det er nedbragt med en målsat mængde gennem de kollektive virkemidler som våd- og minivådområder, udtagning af landbrugsjord mm. Indtil udledningen af kvælstof er reduceret med en ønsket mængde, vil der være en over­gangs­pe­ri­o­de med en kom­pen­sa­tions­ord­ning, og det vil samtidigt være muligt at handle med kvoter inden for kystvands­o­plan­det, så der er en række muligheder at ty til.”

Mathias Næsby, AgriAdvice, fortsætter: ”Der er altså mange nye forhold, landmanden skal forholde sig til, og det vil påvirke markarbejdet og planlægningen af afgrøder fremadrettet. På trods af de nye principper er vi trods alt optimistiske på landbrugets vegne. De danske landmænd har historisk vist, at de er for­an­drings­pa­ra­te og har været gode til at omstille sig gældende regler. De mest udsatte, er kvæggårdene, hvor majs typisk er en hovedafgrøde. Da majs er dårlig til at holde på kvælstoffet, vil afgrøden have en høj kvæl­sto­f­ud­led­ning, hvilket bliver en stor udfordring i den nye regulering. Andre driftstyper får forhåbentligt nemmere ved at leve op til reguleringen – bl.a. ved at tilpasse sædskiftet med mere kvæl­sto­f­ef­fek­ti­ve afgrøder og efterafgrøder. Men nye regler stiller en masse nye spørgsmål, så det bliver spændende at se, hvordan det påvirker erhvervet fremover.” 

Priser på jord og land­brugs­e­jen­dom­me  
Frank Poll, landbrugschef EDC Landbrug Poul Erik Bech Sjælland & Øerne, siger: ”Ingen tvivl om at kvæl­stof­re­gu­le­ring er komplekst med mange faktorer. Både sælgere og købere skal gøre deres hjemmearbejde sammen med rådgivere og land­brugs­mæg­le­re i forhold til, hvilken type jord vil de sælge/købe, hvad det vil betyde for kvæl­sto­f­ud­led­nin­gen, hvordan er jordtypen og vandoplandet, hvilke afgrøder de vil dyrke nu og i fremtiden. Men vi forventer ikke, med det vi ved på nuværende tidspunkt, at det vil påvirke markedet for land­brugs­e­jen­dom­me markant. Vi oplever generelt stor efterspørgsel og priserne på landbrugsjord fortsætter en positiv trend.”

”Men som vi taler med mange land­brugs­rå­d­gi­ve­re og branchefolk om, skal man naturligvis som altid fortsætte med at bruge sin sunde fornuft, når man vil sælge/købe. De gængse principper om køb/salg er overordnet de samme. Kon­so­li­de­rin­gen i landbruget fortsætter således, og vil man sælge og ikke orker at sætte sig ind i endnu flere regler, eller er nået en alder, hvor pension overvejes, så skal man selvfølgelig bare sælge, som på ethvert andet tidspunkt.”

Slå til ved gode op­købs­mu­lig­he­der
Ole Windfeld Nielsen, landbrugschef EDC Landbrug Poul Erik Bech, Jylland & Fyn, supplerer: ”Det samme kan siges om køberne. Ønsker man at udvide og en god købsmulighed opstår, som passer ind i ens bedrift og det vil styrke forretningen og give stor­drifts­for­de­le, skal man selvfølgelig stadig slå til. Som altid skal man gøre sit hjemmearbejde og være grundig i købsfasen. Der er mange forhold, man skal være opmærksom på, når man skal sælge/købe land­brugs­e­jen­dom­me. Det har der altid været. Det er i forvejen et komplekst område, så det er vigtigt at få noget god sparring og rådgivning.”