Dejlig etplans villa beliggende på lukket villavej i Oddense by
Dejlig etplans villa beliggende på lukket villavej i Oddense by. Fra villaens have er der flot udsigt over markerne, der ligger op til Oddense by mod nord. Villaen fremstår i rigtig god stand, nuværende ejer har bl.a. lavet køkken/alrum, badeværelse mv. Boligen er opført i gule sten, huset er fuget om i 2015, tagdækningen er et godt eternittag.
Villaen er velindrettet med sine 144 m2, der består af dejlig stor vinkelstue, med egetræplader på gulv, gipslofter og med udgang til overdækket terrasse. Køkken med lyse elementer og alt i hhv., i alrummet er der god spiseplads, med et super godt lysindfald fra haven og man har desuden dør herfra, til fliseterrasse mod syd/vest. Dejligt lyst badeværelse fra 2008, indrettet med vask i bordarrangement, bruseniche, toilet og gulvvarme. Gæstetoilet ligeledes med gulvvarme. To store soveværelser samt to lidt mindre værelser. Sidst men ikke mindst, er der vindfang (u-opvarmet), men fuld isoleret i vægge og på loft, baggang med plads til vaskemaskine mv, og en fordelingsgang.
Boligen opvarmes med naturgas og det årlige forbrug oplyses af sælger, til ca. 13.000 kr.
Haven er hyggeligt indrettet med græsplæne, adskillige fliseterrasser, hyggekroge, god plads til leg, køkkenhave eller hvad nu foretrækker, at nyde i fritiden. På grunden er der foruden boligen opført carport på 25 m2 samt redskabsrum og drivhus.
Sælger har i sin ejertid siden 2007 foretaget adskillige renoveringer samt forbedringer af huset, her kan nævnes: bad, køkken, tagrender, udluftningsventiler i gavl, omfugning af murværk samt renovering af rum i boligen. Således huset i dag fremstår pænt og indflytningsklart.
Oddense der er Fællesskabets By rummer alt, hvad hjertet begærer, her blot et udsnit: skole, børnehave, dagplejere, idrætshal, fitnesscenter, Put and Take fiskesø, god Dagli Brugs, godt foreningsliv samt et ubeskriveligt sammenhold.
Tjek engang facebook siden, Oddense aktuelt, som kan tilgås, uden at være bruger eller endnu bedre, afhent en brochure om byen i vores butik.
Book allerede i dag en fremvisning af denne skønne bolig!
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER