Fremvisning
Book en fremvisning

Pøtvej 4, Østrup7130 Juelsminde

Villa

7/4 rum
200 m²
E
2.195.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
71203851
Boligareal
200 m²
Kælder
12 m²
Vægtet areal
213 m²
Rum/værelser
7/4
Grundareal
14.323 m²
Antal etager
1
Byggeår
1893
Energimærke
E
Liggetid
861 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.932 kr.
Pris/m²
10.305 kr.
Pris
2.195.000 kr.
Prisudvikling
-12,00 %

Finansiering

Udbetaling
110.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.756 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.423 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
25,5 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
7,9
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
3.752 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
3.346 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.444 kr./md.
Antal folkeskoler
21
Gns. klassekvotient
18,9

Landlig idyl tæt på strand, skov og vand – nedlagt landejendom med 1,45 ha

Bemærk alternativt udbud. Der er mulighed for tilkøb af yderligere jord, således det samlede areal kan udgøre op til 8,1 ha.

Drømmer du om livet på landet uden at gå på kompromis med hverken natur, beliggenhed eller plads? Så byder Pøtvej 4 på en sjælden mulighed. Her får du en charmerende nedlagt landejendom med 1,45 hektar grund, smukt placeret blot få minutters gang fra stranden ved Pøt og omgivet af noget af områdets mest attraktive natur. Ejendommen ligger fredeligt mellem Horsens og Juelsminde, lige i udkanten af Glud. Her er skole, daginstitution og indkøb inden for cykelafstand, mens både Nederskov, Tønballe Skov og den hyggelige havneby Snaptun ligger tæt på. Fra Snaptun er der fær­ge­for­bin­del­ser til både Hjarnø og Endelave, hvilket understreger områdets særlige natur- og fritidsværdi.

Allerede ved ankomsten fornemmes ejendommens særlige atmosfære. En flot allé leder op til det klassiske gårdmiljø, hvor de fire længer danner en stemningsfuld og harmonisk ramme omkring gårdspladsen. Rundt om bygningerne medfølger et stort græsareal, som giver god plads til dyrehold, hob­by­ak­ti­vi­te­ter eller blot ønsket om luft og frihed omkring boligen.

Udbygningerne rummer fortsat et væld af an­ven­del­ses­mu­lig­he­der. Her findes blandt andet maskinhus, tidligere bindingsstald samt flere tidligere staldbygninger, som kan anvendes til eksempelvis værksted, opbevaring, hobbyformål eller mindre dyrehold.
Stuehuset fremstår velholdt og er gennem årene løbende blevet renoveret med respekt for ejendommens oprindelige charme og karakter. Blandt de væsentlige forbedringer kan fremhæves udskiftning til ved­li­ge­hol­del­ses­frie vinduer samt hul­mur­si­so­le­ring, som bidrager til en mere komfortabel bolig og et reduceret ved­li­ge­hol­del­ses­be­hov. Ifølge BBR-meddelelsen udgør boligarealet 200 m², og herudover giver det store uudnyttede loft mulighed for at skabe yderligere ca. 100 m².

Boligen er ind­flyt­nings­klar, men giver samtidig gode muligheder for, at en ny ejer kan modernisere og sætte sit eget præg. Den naturlige indgang til boligen sker via det rummelige bryggers, som fungerer som en praktisk hverdagsentré. Herfra er der adgang til køkkenet med god bord- og skabsplads, mulighed for spiseafdeling samt et tilhørende viktualierum. Fra køkkenet har du den store spisestue, som udgør et naturligt samlingspunkt for familien og ved sociale sammenkomster. Herudover to sammenhængende stuer, der giver gode muligheder for både opholdsrum, tv-stue og eventuelt et ekstra værelse eller hjemmekontor. Fra hovedentréen finder du desuden boligens badeværelse med bruseniche samt soveværelse med tilstødende disponibelt rum, der eksempelvis kan indrettes som walk-in. På førstesalen er der indrettet et værelse, mens den øvrige loftsetage rummer et spændende potentiale for yderligere udnyttelse og mulighed for at tilføre boligen ekstra kvadratmeter.

Her får du en sjældent udbudt ejendom med en attraktiv beliggenhed tæt på strand, skov og hverdagens fornødenheder. En ejendom med plads til både familieliv, fri­tids­in­ter­es­ser og mindre dyrehold – og med alle muligheder for at skabe netop den landlige tilværelse, du drømmer om. Samtidig giver det alternative udbud fleksibilitet for køberen, idet der er mulighed for at erhverve yderligere jord efter behov.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken