Villa fra EDC

Fladmosevej 6, Køng

5620 Glamsbjerg

995.000 kr.

6/4 rum, 175 m²

Velholdt bjælkehus i smukke omgivelser.

Nymalet, Velholdt og familievenligt bjælkehus i smukke omgivelser.
Fladmosevej 6 lægger adresse til et charmerende og familievenligt bjælkehus på 175 bo­lig­kva­drat­me­ter fordelt på stueplan og en kælder, der er godkendt til beboelse. Huset er oprindeligt fra 1966 og bebos i dag af samme ejer, der ligeledes i 1974 byggede til.
Her får I adresse blot 2,5 kilometer fra Glamsbjerg by, der byder på alt fra et fantastisk skolemiljø med folkeskole, friskoler, efterskole og stort ud­dan­nel­ses­cen­ter med 10. klasse, HHX og STX til utallige ind­købs­mu­lig­he­der, biograf, svømmehal og idrætsanlæg. Den korte afstand og cykelstien det meste af vejen gør, at I som forældre trygt kan sende jeres barn af sted i skole eller til fri­tidsak­ti­vi­te­ter.
Når bilen er parkeret i garagen, der er med fjernstyret el-port, er der indgang via entréen eller bryggerset, der fint vil egne sig som hverdagsentré, især om efteråret eller vinteren, hvor overtøj og fodtøj kan have spor efter vejret. I bryggerset er der va­ske­fa­ci­li­te­ter og gasfyret, der er husets eneste varmekilde. Der er mulighed for fjernvarme, idet det ligger klar ude i vejen.
I entréen er der videre adgang til 2 stuer med gulvtæppe. Hjørnestuen fungerer i dag som én stor opholdsstue, men kan med fordel indrettes til både at rumme spise- og opholdsstue. Her er et dejligt lysindfald fra gulv-til-loft-vinduerne og glasskydedøren ud til den overdækkede altan, der har fin plads til komfortable havemøbler. Fra altanen er der et flot kig ud over forhaven, og her er også trappenedgang til haven. Den anden stue fungerer i dag som spisestue.
Køkken-alrummet er af nyere dato og har klinkegulv med gulvvarme. Her er godt med skabsplads til alskens køkkenudstyr. Ovnen er i god arbejdshøjde, og I får frit hængende emhætte. Alrummet har plads til en mindre spiseplads, og her kan børnene lave lektier, eller I kan tale dagens oplevelser igennem, mens aftensmaden tilberedes.
På stueplan får I et fint soveværelse med gulvtæppe og en god skabsvæg, mens der er 2 værelser i kælderen, der begge har egen indgang og er med gulvtæppe. Perfekt for teenagerne i huset. Er der brug for 1 eller 2 ekstra værelser, kan spisestuen som oprindeligt indrettes hertil.
Her er et badeværelse med gulvvarme i klinkegulvet samt badekar og bruseniche. Gæstetoilettet ligger over for trappen ned til kælderen.
Udenfor venter der en dejlig delvist overdækket terrasse med indbygget grill. Haven er som huset velholdt og byder på en græsplæne, blomsterbede og flere lækroge. Herudover er der en flot udsigt over åbne marker i baghaven.
Søger I et velholdt hus med plads til mindst 3 børn, og ønsker I at bo tæt på åbne marker, men samtidig have kort afstand til både skole, institutioner og indkøb? Så er Fladmosevej 6 et besøg værd. Kontakt os allerede i dag for mere info, eller hvis I ønsker at lave en aftale om fremvisning.

Fakta om Assens (40.646 indbyggere)

Kommuneskat
26,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
11,2
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.685 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.024 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.153 kr./md.
Antal folkeskoler
11
Gns. klassekvotient
20,1

Oplysninger

Sagsnr.
56802213
Boligareal
175 m²
Kælder
40 m²
Vægtet areal
190 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
1.084 m²
Antal etager
2
Byggeår
1966
Ombygget
1974
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.554 kr.
Pris/m²
5.237 kr.
Pris
995.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-9,00 %
Liggetid
1557 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
50.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.881 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.602 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Brian Rye

Indehaver, ejendomsmægler MDE

rye@edc.dk61 20 67 0461 20 67 04EDC Haarby/Broby

EDC Haarby/Broby

Algade 29, 5683 Haarby

568@edc.dk64 73 23 50