Villa fra EDC

Tøvlidtvej 62, Melby

5471 Søndersø

1.895.000 kr.

5/3 rum, 190 m²
Åbent hus med tilmelding 23. nov. 10:00 - 16:00

Ind­flyt­nings­klar landvilla med vellykket indretning, smuk have og flot energimærkning

Landlivet for begyndere. Det er en titel, som Tøvlidtvej 62 ved Melby sagtens kunne leve op til. Den flotte landvilla byder naturligvis også velkommen til de letøvede og rutinerede, men hvad angår stand, beliggenhed og udeområder er ejendommen nem at komme i gang med. Boligen er både atmosfærisk og lige til at flytte ind i, og med et imponerende Energimærke B bliver de faste udgifter heller ikke en byrde.

Politiske storkonflikter prægede Europa i starten af 1800-tallet, men på Nordfyn gik det heldigvis mere stille og konstruktivt for sig. I år 1800 lagde man nemlig sidste hånd på den nydelige ejendom, som stadig ligger idyllisk bag majsmarkerne. Villaen præsenterer sig med flotte facader og detaljer i bindingsværk, og selvom alt er fornyet med årene, bliver I mødt af den autentiske stemning allerede på gårdspladsen.

Boligen byder på 190 m2(jf. BBR) i halvandet plan, og overalt har man truffet gode beslutninger på husets vegne. Det bedste eksempel er op­holds­af­de­lin­gen i stueplan, hvor køkken-alrummet og stuen går i ét. I køkkenet har man valgt moderne, stilrent inventar, men bemærk soklerne og de rustikke, røde gulvfliser, som giver masser af charme og kant. Over den klassiske Morsø-brændeovn i mid­ter­sek­tio­nen er loftet endda ført til kip, og den lækre hems kan blive alletiders kontorplads.

Også boligens badeværelse følger sine helt egne veje med en muret, afrundet bruseniche og hyggeligt inventar. Ved siden af finder I fyrrummet, som i dag primært fungerer som bryggers med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter. Endelig byder den reelle første sal på tre værelser, og etagen er desuden indrettet med et ekstra badeværelse.

Ud over selve huset får I gode udhuse, der tilsammen spænder over knap 100 m2(jf. BBR), og loftsrummet over garagen er tilmed i god kvalitet. Plads kommer I næppe til at mangle – heller ikke på den store grund, der byder på masser af havemagi. Grunden er indrammet af høje, gamle træer, som kaster et parklignende skær over haven. Her får I terrasser af den skønneste slags, og stemningen er i særklasse ugeneret.

En lille håndfuld kilometer til Særslev giver en hånd med de fleste praktiske gøremål, mens Søndersø og Bogense begge ligger omkring ti minutters kørsel fra adressen. Det betyder også, at I har kysten inden for rækkevidde, mens turen til Odense ikke tager meget mere end 20 minutter.

Kontakt os for en fremvisning. Velkommen.

Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!

Fakta om Nordfyns (29.610 indbyggere)

Kommuneskat
26%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.492 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.658 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.907 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
20,9

Oplysninger

Sagsnr.
54703644
Boligareal
190 m²
Vægtet areal
211 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
3.220 m²
Antal etager
2
Byggeår
1800
Ombygget
1999
Energimærke
B
Ejerudgifter pr. md.
1.625 kr.
Pris/m²
8.981 kr.
Pris
1.895.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
59 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
95.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
10.659 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.436 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Benjamin Østergaard Raun

Indehaver, ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke

bra@edc.dk30 29 33 35EDC Søndersø

EDC Søndersø

Odensevej 16, 5471 Søndersø

547@edc.dk64 89 11 02