Stovbyvej 17, Sjældent udbudt liebhavervilla, 4873 Væggerløse
Yderst sjældent udbudt, rigtig dejlig og velpasset, arkitekttegnet liebhavervilla fra 1966 - tidl. direktør bolig - på hele 178 kvm beboelse, opført i 1½ plan med god, høj og meget anvendelig kælder på 45 kvm samt stor fritliggende garage / udhus på 51 kvm., alt skønt beliggende på et af Falsters højeste punkter og med den flotteste åbne udsigt ned over Væggerløse bakken og imod Hasselø, Guldborgsund og Nykøbing F.
Fra den store flotte skrånende grund til åbne marker, og på hele 2000 kvm, har du kun 5 min til indkøb, skole, børneinstitutioner, sportshal og fritidsaktiviteter samt kun ca.
10 min kørsel til Nykøbing F. by og Marielyst Strand.
Villaen er utrolig velopført i solide røde mursten og med renoveret / malet skifereternittag samt med mange spændende originale detaljer som skal opleves og indeholder:
Entre / vindfang med adgang til gæstetoilet. Pæn hall med god egetræstrappe til 1 salen og nedgang til den dejlige kælder. Renoveret spisekøkken med pæne HTH elementer fra ca. 2002, alle hårde hvidevarer og dør med udgang / trappe til haven. Dejlig stor opholdsstue med lyse lofter og store vinduespartier mod haven og skønneste udsigt over åbne marker til Nykøbing F. samt Guldborgsund og Hasselø. Dobbelt dør til stort kontor (tidligere spisestue) som om ønsket let kan deles i 2. Herfra udgang til ugeneret fliseterrasse, hvor solen kan nydes til den går ned. 1 salen indeh.: Pænt gråt flisebadeværelse med badekar, toilet og håndvask. Værelse med fransk "altan". Soveværelse med originale skabe. Stort værelse (tidl. 2) med skabe. Fra entre ligeledes trappe til fin, høj og tør kælder som bl.a. indeholder gode disponible rum, såsom vaskerum, vinkælder og værelse / hobbyrum samt ppgang til haven.
Villaen fremtræder med flotte fletparket gulve mange steder samt med skønt lysindfald fra de store vinduespartier.
Opvarmning med fjernvarme - årligt forbrug 2023 kun kr. 19.732,00. Pæne termovinduer mange steder ellers ældre koblede vinduer samt fornuftig isolering, alt jævnfør Energimærke "E".
Indlagt fibernet imod egenbetaling, vandværksvand og afløb til renseanlæg. .
Pæn bred indkørsel belagt med nøddesten og en skøn kuperet grund, som er helt lukket og anlagt med gamle træer og bede, græsareal og gode terrasseområder mv.
EN SÆRDELES SJÆLDENT UDBUDT LIEBHAVERVILLA, MED FANTASTISK UDSIGT, LYSINDFALD OG GOD PLADS - SOM SKAL OPLEVES !