På Torpmaglevejen 2 i Amagerhuse, Hundested, finder du en velbygget rødstensvilla, der kombinerer moderne komfort med naturskønne omgivelser.
Med et boligareal på 154 m² og en rummelig grund på 2232 m², er denne ejendom en sand perle for dem, der søger både plads og skønhed. Villaen er udstyret med solceller, hvilket sikrer en bæredygtig og økonomisk energiløsning. Idyllisk beliggende på en stor, smukt anlagt og helt ugeneret grund finder du denne moderne ejendom på 154 m² bolig m2 – et hjem med sjæl, charme og masser af muligheder. Huset og haven er elegant afskærmet mod Amtsvejen af et højt hegn, så du kan nyde roen og følelsen af privatliv i fulde drag.
Indenfor byder boligen, der i 2024 fik udskiftet vinduer og døre i stueplan, på en klinkebelagt entré med god garderobeplads, der leder videre til et soveværelse med indbyggede skabe. Det pæne badeværelse med brus er både funktionelt og stilfuldt. Det store køkken/alrum er husets hjerte, hvor der er plads til både madlavning og hyggelige stunder i det tilstødende TV-hjørne. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers med udgang til den pragtfulde have, som skal opleves for at forstå dens fulde skønhed. Yderligere finder du et værelse i stueetagen. En trappe i alrummet fører til første sal, som i 2025 har fået nye vinduer, venter et rummeligt soveværelse med udgang til egen overdækket terrasse, hvor udsigten over haven og de åbne marker kan nydes i fulde drag. Derudover findes endnu et stort værelse med varmepumpe samt et flot flisebadeværelse med badeklar. I haven findes også et stort værksted/udhus med mange anvendelsesmuligheder – perfekt til hobbyprojekter, opbevaring eller den pladskrævende fritidsinteresse. Haven er noget helt særligt. Her venter et imponerende blomster- og planteliv med hyggelige kroge, flotte bede, stensætninger og stemningsfulde opholdsmiljøer. For haveelskeren er dette et sandt paradis, hvor der er kræset for detaljerne – samtidig med at der stadig er rig mulighed for at sætte sit helt eget præg. Midt i den grønne oase ligger et charmerende lille “sommerhus”, som skaber en helt unik stemning. Perfekt til overnattende gæster, teenageliv, kreative hobbyer eller blot som et fredfyldt fristed i egen baghave. Sommerens lange aftener nydes naturligvis på den store terrasse, som ligger hyggeligt placeret via en lille sti fra køkken/alrummet. Her kan man sidde til langt ud på aftenen og nyde stilheden, når dagen går på hæld, og naturens lyde tager over med fasanernes kald og kronhjortenes brøl fra den nærliggende Grønnesse Skov. Ejendommen byder velkommen med en stor gårdsplads med god plads til både gæster og parkering, mens bilen kan holde i tørvejr under carporten. Bag havelågen åbner der sig en helt særlig verden af grønne omgivelser og hyggelige uderum.
En ejendom for jer, der drømmer om masser af atmosfære og en helt særlig haveoplevelse – uden at gå på kompromis med moderne komfort.