Er du og din familie på jagt efter et sommerhus, der står helt indflytningsklart, som er virkelig velholdt, og meget rummeligt? Og ikke mindst velbeliggende på stor og flot grund? Så kan jagten nu indstilles, for alt dette og meget mere kan nu blive jeres her på Skovsvinget 8 i Vadum.
Boligen er med sine i alt 98 m2 bolig meget velindrettet, lys og indbydende. Du bliver budt indenfor i husets entré / fordelingsgang, hvorfra der er adgang til to af husets i alt 4 værelser. Du bliver ledt videre ind i det skønneste rum, der består af køkken i åben forbindelse med en virkelig rummelig stue, hvor lyset vælter ind af de store vinduespartier, og giver fint udsyn til den store, velholdte og velanlagte grund. Stuen vil blive jeres naturlige samlingssted, når I ikke opholder jer ude i det fri. Her er plads til hygge omkring brændeovnen, når naturen viser tænder, og blæsten går frisk over Limfjordens vande. Her er også plads til at der kan dækkes op til f.eks. en lækker påskefrokost for venner og familie, eller I kan bare slappe af med et brætspil eller en god bog. Her er naturligvis også et badeværelse, og endda et meget fint et af slagsen med boblebad og sauna - her er plads til god selvforkælelse.
Kommer I med udenfor, fortsætter mulighederne for afslappelse på gode terrasser, hvoraf den ene endda er delvist overdækket. Her kan laves en god grill-pølse, nydes et koldt glas vin, og I voksne kan følge med i børnenes leg på plænen, der er rigelig stor til både en fodboldkamp, rundbold eller et vikingespil. På grunden er også en carport med meget anvendelig udhus i enden.
Vi befinder os her i et lille, hyggeligt sommerhusområde, med en ganske kort gåtur til dejlig strand. Området byder også på god, varieret natur, så tag bare cyklerne frem og tag på opdagelse, I kan f.eks. besøge Spøttrup Borg. Daglige indkøn foretages nemt i den nærliggende by, Rødding.
Vil du vide mere, eller med på en fremvisning, så ring allerede i dag på tlf.nr. 97581100.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER