Fremvisning
Book en fremvisning

Quistgaardsvej 14500 Nykøbing Sj

Sommerhus

5/3 rum
122 m²
2.795.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45004205
Boligareal
122 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
2.173 m²
Byggeår
2008
Liggetid
0 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.188 kr.
Pris/m²
22.910 kr.
Pris
2.795.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.483 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.272 kr.

Charmerende fritidsbolig fra 2008 på stor grund

Velkommen til Quistgaardsvej 1.

Her får du et hyggeligt og velindrettet fritidshus fra 2008 på 97 m2, 10 m2 isoleret indbygget udhus samt et anvendeligt anneks på 25 m2, som er perfekt til overnattende gæster. Med i alt 10 sovepladser (6 i fritidshuset og 4 i annekset) har du rigelig plads til både familie og venner. Ejendommen er placeret på en blind vej i fredelige og rolige omgivelser med blot en kort gåtur til Skærby strand. Fra adressen er der blot en kort cykeltur til Rørvig havn med dets maritime havnemiljø og smagfulde restauranter. Du er ligeledes i gåafstand til centrum af Nykøbing Sj. der byder på en hyggelig gågade, der emmer af glade turister.

Selve boligen er indrettet som følger: Fra hoveddøren træder du indenfor til et hyggeligt og velindrettet sommerhus. Herfra mødes du af en fin entré med åben adgang til boligens køkken med grå elementer. Køkkenet fremstår delvist åbent ud til opholdsrummet, hvilket skaber en god forbindelse blandt op­holds­om­rå­der­ne. Stuen fornemmes indbydende og med loft til kip får du en særdeles god rumfornemmelse. Et stort og hyggeligt sofaområde, hvor hele familien kan opholde sig og tilbringe timer og stunder sammen. Brændeovnen skaber den helt rette som­mer­hus­stem­ning. I forbindelse med stuen er der ligeledes indrettet en alkove, som er afskærmet fra resten af rummet. Fra spiseområdet kan du nyde udsigten over den smukke have via de store vinduespartier, der livligt trækker solens stråler ind. Inde- og udemiljøet forbindes til én samlet helhed, idet du kan træde direkte ud på træterrassen (en mindre del er overdækket). Fritidsboligen rummer 2 gode og anvendelige værelser, der begge består af en super størrelse med op­be­va­rings­plads. Det ene værelse rummer seng, der med fordel kan trækkes ud til flere sovepladser. Derudover fremstår badeværelset yderst funktionelt med hhv. toilet, brusekabine, vask med op­be­va­rings­plads og brugbar vaskemaskine/tørretumbler. Badeværelset er med gulvvarme.

Annekset på 25 m2 indeholder et lyst samlingsrum samt et fint værelse og et rum til toilet (annekset er under renovering – der er tilsluttet vand og kloak, således køkken og toilet nemt kan monteres). Her får du også et dejligt terrasseområde.

Grunden på hele 2.173 m2 byder på flere skønne opholdsområder bl.a. med terrasse foran huset og bagved, anneks og orangeri. Den attraktive træterrasse i forlængelse af fritidsboligen har ligeledes en stor elektrisk markise, der kan skabe den ønskede skygge i løbet af dagen. Med udendørs-spots i terrassen og i udhæng samt havelamper hele vejen rundt om boligen skabes der en hyggelig atmosfære om aftenen i udemiljøet. Det lækre orangeri er bl.a. med varmelamper, så du med fordel kan opholde dig her på de køligere sommeraftener.

Der er desuden indlagt fibernet og ejendommen er tilkoblet offentlig kloak. Alt i alt en ideel ejendom for dig der søger, en ugeneret stor grund med en charmende fritidsbolig med masser af plads samt et anvendeligt og rummeligt anneks og orangeri.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken