Renoveret fritidshus ved Øer
Renoveret fritidshus ved Øer
Dejligt fritidshus beliggende på lukket vej med fred og ro i området ved Øer. Her fremtræder alt pænt, lyst og moderne. Planløsningens 78 kvadratmeter fordeler sig på entré/bryggers, badeværelse, tre gode værelser og husets hjerterum, som er stuen i forbindelse med køkkenalrum, hvor lyset strømmer ind og der er plads til at samles. Herfra har du direkte udgang til skønt og ugeneret terrasseområde.
Huset står skarpt og indflytningsklart, hvor nuværende ejer har foretaget gennemgående renoveringer og forbedringer i 2022. Herunder udvidelse af huset, tag, termovinduer, badeværelse, ny udvendig beklædning, køkken, el, mileanlæg, VVS, gulve, lofter og varmepumpe.
Den omkransende grund indbyder til boldspil, hygge, sjov og leg og er en dejlig plet i et eftertragtet område.
Huset er indgivet til udlejning ved Ebeltoft feriehusudlejning.
Øer og området omkring er et skønt feriested. Børnevenlig badestrand, skov og natur og en rask lille tur fra Øer Maritime ferieby med sommerkøbmand, sportshal og spisested. Du kan cykle mountainbikes i skovene omkring eller plukke Ebeltofts nok bedste brombær. Der er ca. 10 min kørsel til havnen i Ebeltoft, der har friske fisk, herlige vine, glaskunst, restauranter og maritim stemning. Gå fra havnen ad promenaden forbi Glasmuseet, Fregatten Jylland og videre til Maltfabrikken og mød nu Ebeltofts bys hyggelige brostensbelagte gader. Mange fine butikker, cafeer og dejlige restauranter.