Dit nye fristed venter!
Drømmer du om et sted, hvor du kan trække stikket ud, finde ro og harmoni midt i en ellers travl hverdag? Så læs videre, for vi har den perfekte, lille renoverede kolonihave, på 41 m2, til dig! Her kan du stresse af, smide skoene og gå på bare fødder i græsset, når storby og arbejdsliv trænger til at komme lidt på afstand.
Sælger har sin ejerperiode tryllet det lille hus til en charmerende perle. Lad os fremhæve nyere køkken, badeværelse, delvis nyere el (& eltavle) samt trægulve.
Du træder indenfor i et lille stykke entre og føres derfra videre indenfor i den lyse og hyggelige stue, der flyder harmonisk sammen med et flot, hvidt køkken. Her kan du udfolde dine kulinariske evner, mens du stadig kan være en del af samtalen med gæsterne i stuen. Den hyggelige brændeovn, hvor flammerne danser og kaster et blødt, gyldent skær rundt i rummet, på de kølige aftener. Derudover er der også godt soveværelse med udsigt til haven. Slutteligt skal vi ikke glemme at fremhæve det flotte badeværelse med brus og vaskesøjle. Tænker det overgår de flestes forventninger.
Fra stuen er der direkte adgang til en solrig, sydvendt terrasse og have, hvilket sikrer solrige dage fra morgen til aften. Her kan, helt privat og ugeneret, slappe af, eller holde hyggelige sammenkomster med familie og venner. Skulle vejret drille, kan du stadig nyde udelivet, under den overdækkede terrasse. Her er der mulighed for at nyde frisk luft, med en god bog og en kop kaffe eller te, uanset vejret.
Rønstrupvej, med 160 parceller, er en del af OF (Omegnens Fritidshaveforening). Der er bl.a. stor legeplads og pentanque baner. Den ligger i Ballerup kommune og blot ca. 2 km fra byens centrum med S-station, stort indkøbscenter, biograf og caféer og alligevel får du også masser af natur. Bussen kører lige til foreningen, men har du bil, så er der her i foreningen parkering på egne grunde (Her får du endda carport). Skal ikke undlade at nævne, at der er helårsvand og el.
Skal Rønstrupvej 91 være dit?
Kontakt os, allerede i dag, for en personlig fremvisning på 44971098 eller tilmeld dig ét af vores åbne huse.