Skøn og flot hjørnelejlighed med 2 altaner
Velkommen til den altid populære beliggenhed på Ved Andebakken – her kan du flytte lige ind uden at røre en finger. Hele lejligheden er sat meget smagfuldt i stand i 2017, men fremstår yderst velholdt og særdeles indflytningsklar. Med beliggenheden på hjørnet af ejendommen har du altid et utroligt smukt lysindfald fra de mange, store, vinduer. Planløsningen er helt perfekt for parret, singlen eller alternativt som delelejlighed (Dørhul til gang kan genetableres). Her får du et utroligt lækkert TVIS køkken fra 2017 med alt i hvidevarer fra Siemens og Smeg (inkl. bla. fuldt integreret vaske-tørremaskine og opvaskemaskine) samt et badeværelse, ligeledes fra 2017, med separat brus, gulvvarme, rain-shower, indbygget spejlskab og spots – alt i et lækkert materialevalg. Overalt i lejligheden er der afhøvlede gulve, filt på væggene, indfræset el. I det store og rummelige soveværelse er der plads til stor seng, skabe, skrivebord mv. - og med udgang til altan med smuk udsigt kan man ikke bede om mere. I den rummelige stue har du ligeledes al den plads du skal bruge, og ikke mindst udgang til solrig vestvendt altan med udsigt over den hyggelige, parklignende have og ejendommens indgangsparti. En bedre beliggenhed skal du lede længe efter, her helt centralt på Frederiksberg. Fra din hoveddør kan du se indgangen til Frederiksberg Have - og du er kun få minutters gang fra metro, busforbindelser, CBS, biograf, samt de skønne grønne områder. Der er gode indkøbsmuligheder i kvarteret bl.a. i Frederiksberg Centret, Falkoner Alle samt på Gammel Kongevej. Ejerforeningen er velfungerende og meget velholdt. Det er en tidstypisk murstensejendom fra 1941, med nyere tag og vinduer, nyere lod- og vandrette rør samt flere hyggelige gårdmiljøer. Gode fællesfaciliteter i form af fællesvaskeri, cykelkælder, dørtelefon, affaldsskakt, samt mulighed for billigt bredbånd og telefoni. Virkelig veldrevet ejerforeningen med egen hjemmeside samt vicevært. Lejligheden har brugsret til aflåst kælderrum. En helt igennem lækker og indflytningsklar bolig med en suveræn beliggenhed.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk